Tilbage til forsiden
Actualités EU

Danish translation of article index 0 (title, excerpt, content)

17 juin 2026· Opdateret den 16 juillet 202610 visnings
Danish translation of article index 0 (title, excerpt, content)
title: Stop Destroying Videogames: EU-Kommissionens svar, og hvorfor kampen fortsætter excerpt: Den 16. juni 2026 svarede EU-Kommissionen på borgerinitiativet »Stop Destroying Videogames« og dets 1,29 millioner underskrifter: ingen ny lov for nu. Analyse af denne beslutning og de virkemidler, der er tilbage. content:

Det var en af de mest ventede begivenheder for spilfællesskabet. Den 16. juni 2026 afgav EU-Kommissionen sit officielle svar på det europæiske borgerinitiativ (ECI) »Stop Destroying Videogames«. Dommen: ingen ny lovgivning på nuværende tidspunkt. Gennemgang, og hvorfor dette ikke er slutningen på historien.

Kort om sagen

Initiativet opstod i kølvandet på Ubisofts lukning af The Crew i 2024 og krævede, at udgivere skulle være forpligtet til at holde deres spil i en spilbar tilstand, efter den kommercielle support ophører (offlinetilstand, community-servere osv.). Initiativet, der blandt andre blev drevet af Ross Scott, opnåede alle de nødvendige tærskler:

  • indgivet til Kommissionen den 26. januar 2026;
  • 1.294.188 verificerede underskrifter (cirka 1,3 millioner);
  • tærskler nået i 24 medlemsstater.

Et gyldigt ECI forpligter Kommissionen til at svare, men ikke til at lovgive.

Hvad Kommissionen svarede

I sit svar af 16. juni 2026 (meddelelse C/2026/4110) angiver Kommissionen, at den på nuværende tidspunkt ikke agter at foreslå den generelle forpligtelse, der blev krævet, om at holde spil spilbare, efter at deres kommercielle udnyttelse ophører: den vurderer den som uforholdsmæssig. Intellektuel ejendomsret og tredjepartslicenser udgør en central hindring i dens ræsonnement, sammen med næringsfriheden, omkostninger, forretningshemmeligheder, cybersikkerhedsrisici og spillenes tekniske mangfoldighed. Den understreger desuden, at EU's forbrugerret allerede giver spillere garantier.

I stedet for en lov forpligter Kommissionen sig til at:

  • senest ved udgangen af 2026 igangsætte en dialog med branchen og forbrugerrepræsentanter for at udarbejde et frivilligt adfærdskodeks om håndtering af spils »levetidsafslutning«;
  • integrere spørgsmålet om spils levetidsafslutning i anvendelsesrapporten for direktiv (EU) 2019/770 om digitalt indhold;
  • arbejde sammen med foreninger og myndigheder for at udbrede kendskabet til forbrugernes eksisterende rettigheder.

Hvad initiativet alligevel opnåede

Det ville være forkert at skrive, at underskriftsindsamlingen »ikke gjorde nogen forskel«. Den lykkedes med det, som underskriftsindsamlinger nogle gange kan: at åbne dørene og sætte et emne på dagsordenen. Konkret: 1,3 millioner verificerede tilkendegivelser, et møde med Kommissionen, en offentlig høring i Europa-Parlamentet (16. april 2026), en plenardebat (21. maj), officiel anerkendelse af problemet med spils levetidsafslutning, dets integration i opfølgningen på direktiv 2019/770, og et varigt politisk og medialt fodfæste i Europa. Det, den ikke fik gennemført, er den krævede regel.

Vores analyse: en forudsigelig risiko, og den egentlige løftestang er et andet sted

Risikoen ved dette svar kunne identificeres allerede før beslutningen. At kræve en generel vedligeholdelsesforpligtelse direkte var at vælge den bane, hvor branchen havde de stærkeste argumenter: intellektuel ejendomsret, tredjepartslicenser, næringsfrihed, omkostninger. Hvad angår det »frivillige adfærdskodeks«, opfordrer branchens historik med frivillige forpligtelser til forsigtighed omkring dets reelle rækkevidde.

Det næste skridt skal ramme rigtigt: mindre om at skabe nye rettigheder end om at håndhæve dem, der allerede findes, dokumentere misbrug og øve indflydelse på de tekster, der er under udarbejdelse:

  • Direktiv (EU) 2019/770 (digitalt indhold) og retten om urimelige kontraktvilkår gør det allerede muligt at anfægte praksisser som diskretionær opsigelse eller ensidig ændring uden garantier.
  • RGPD og DSA pålægger, hver inden for sit reelle anvendelsesområde (behandling af personoplysninger for den ene, formidlingstjenester for den anden), krav om gennemsigtighed og loyalitet, der kan bringes i anvendelse mod visse praksisser i branchen.
  • Den kommende Digital Fairness Act (forslag bebudet til udgangen af 2026) retter sig mod dark patterns, vanedannende design, abonnementsfælder og digitale kontrakter. Vi kræver, at den indarbejder de problemer, der er specifikke for spillicenser: information forud for køb, ugunstige ændringer, adgangsperiode, tjenesteophør og retsmidler. Denne inklusion, ligesom videresalg eller bevaring, forbliver et krav, der skal fremføres, ikke et allerede sikret indhold i forslaget, og det er nu, mens denne tekst udarbejdes, at der skal lægges pres på.
Underskriftsindsamlingen åbnede dørene og satte emnet på dagsordenen. Spørgsmålet er nu at omsætte denne opmærksomhed til juridiske sager, præcise krav og en varig styrkeposition. Det er nu, morgendagens lov afgøres.

Kilder: EU-Kommissionen, svar på ECI'et (16. juni 2026) · Officiel side for initiativet.

Officielle referencer

Bedøm denne artikel

4.5/5 · 4 stemme

Kommentarer (0)

Vær den første til at kommentere denne artikel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Kommentarer modereres inden offentliggørelse.